Er en betændelsestilstand omkring tændernes knogle. Denne betændelsestilstand giver blødning fra tandkødet og kan få knoglen omkring tænderne til at “svinde”, hvilket kan bevirke at tænderne bliver løse. I værste fald kan man miste sine tænder. Vi behandler parodontose efter nyeste principper og har mange års erfaring med behandling af parodontose. Vi giver dig gode råd og vejledning til at du kan undgå at din parodontose forværres.
Parodontose diagnosticeres ved at måle tandkødslommernes dybde omkring tænderne. Lommen på normale og sunde tænder vil være ml. 2-4 mm. Er lommerne dybere end 5 mm med tilstedeværelse af blødning, kan det være tegn på parodontose.
Hvorfor opstår parodontose?
Har du gennem længere tid haft tandkødsbetændelse pga. plak på tandkødet, kan tilstanden udvikle sig til en betændelsestilstand omkring tændernes knogle og tandkød, dette kaldes parodontose.