Parodontosebehandling på Amager

Parodontose gør ikke ondt. Sygdommen kan arbejde i årevis, uden at du mærker andet end lidt blod ved tandbørstningen — og netop derfor kommer diagnosen ofte som en overraskelse. Når tænderne begynder at føles løse eller flytter sig, er knogletabet allerede fremskredent.

Rygere er særligt udsatte for sen opdagelse: Nikotin trækker blodkarrene i tandkødet sammen, så den blødning, der normalt er kroppens alarmsignal, udebliver — samtidig med at rygningen accelererer selve knoglenedbrydningen. Et tilsyneladende "roligt" tandkød hos en ryger kan derfor skjule aktiv sygdom.

Det eneste pålidelige værn er systematisk måling af tandkødslommerne ved de regelmæssige eftersyn — en fast del af den forebyggende tandpleje hos os. Fanges tilstanden allerede på tandkødsbetændelses-stadiet, kan den vendes helt, inden knoglen tager skade.

Når den aktive behandling er gennemført, begynder den fase, der reelt afgør prognosen: vedligeholdelsen. Bakterierne genkoloniserer tandkødslommerne i løbet af uger, og derfor er de faste kontroller med professionel tandrensning — typisk hver 3-6. måneder — ikke valgfri ekstra service, men selve behandlingen.

Din egen indsats vejer mindst lige så tungt. Ved parodontose er rengøringen mellem tænderne vigtigst, for det er dér lommerne sidder: mellemrumsbørster i de rigtige størrelser, brugt hver dag, flytter mere end noget andet enkelt tiltag. Dertil kommer to faktorer med dokumenteret stor effekt: rygestop og — hvis du har diabetes — en velreguleret blodsukkerkontrol. Begge dele forbedrer tandkødets helingsevne markant.

Selve behandlingen er langt mere skånsom, end mange frygter. Dybderensningen foregår under evt lokalbedøvelse og fordeles over flere rolige besøg, og kun i de sværeste tilfælde — med meget dybe lommer, der ikke reagerer på almindelig behandling — kan et mindre kirurgisk indgreb komme på tale. Frygten for behandlingen skal med andre ord ikke holde nogen væk; det gør ubehandlet sygdom langt værre.

Et forventeligt — og faktisk positivt — resultat af behandlingen er, at tandkødet strammer op og lægger sig tættere om tænderne. Det kan få tænderne til at se "længere" ud og blotte tandhalse, der i en periode er følsomme over for koldt. Følsomheden aftager som regel og kan afhjælpes med fluorbehandling og særlig tandpasta. Se det som et sundhedstegn: hævet, betændt tandkød er erstattet af stramt og sundt væv, der kan holdes rent.

Har sygdommen allerede kostet tænder, kan de erstattes, fx med implantater — men det forudsætter, at parodontosen først er bragt under stabil kontrol. Også her gælder det: jo tidligere indsats, jo flere muligheder.