Behandlinger

Tandpleje på Amager

Regelmæssig og professionel tandpleje er grundlaget for et sundt smil og en god almentilstand — hele livet igennem.

Hvad er det?

Forebyggende og vedligeholdende tandpleje

God tandpleje handler om mere end bare at børste tænder hjemme. Det regelmæssige besøg hos tandlægen er afgørende for at opfange problemer, inden de udvikler sig — og for at holde dine tænder og tandkød i bedst mulig stand.

Et årligt tandeftersyn hos os indeholder en grundig undersøgelse af tænder, tandkød, mundhygiejne, slimhinder, kæber og tyggemuskler. Sammen med eftersynet udføres der tandrensning og individuel forebyggende vejledning som udgangspunkt, der indeholder: tandstens fjernelse, professionel polering og individuel rådgivning om din hjemmetandhygiejne. Vi tager røntgenbilleder, når det er nødvendigt for at se skjulte problemer.

Forebyggelse er altid billigere og mere skånsomt end behandling. Mange problemer — som caries og tandkødssygdomme — kan helt undgås med den rette rutine og regelmæssige eftersyn.

Sådan foregår det

Dit tandeftersyn trin for trin

1

Anamnese og dialog

Vi starter med en kort snak om, hvordan dine tænder har det siden sidst, og om du har bemærket noget nyt. Fortæl os gerne om smerter, følsomhed eller andre bekymringer.

2

Klinisk undersøgelse

Tandlægen/Tandplejer undersøger systematisk alle tænder, tandkødet, slimhinderne og kæbens bevægelighed. Vi måler tandkødslommer alt efter behov og noterer eventuelle forandringer.

3

Rensning og polering

Der fjernes tandsten og plak med ultralyd og hånd instrumenter. Herefter poleres tænderne, så overfladen bliver glat og svær for bakterier at hæfte sig på.

4

Rådgivning og plan

Du får konkrete råd om din daglige tandhygiejne, og vi lægger i fællesskab en plan for eventuelle behandlinger og tidspunktet for næste eftersyn.

Bag om eftersynet

Røntgen, screening og alt det, du ikke selv kan se

Et eftersyn er langt mere end et hurtigt kig efter huller. De vigtigste fund er ofte dem, du ikke selv kan opdage: begyndende caries mellem tænderne, som kun ses på røntgenbilleder, begyndende tandkødsproblemer, der endnu ikke bløder synligt, syreskader på emaljen fra sodavand og syrlige drikke/fødevarer, og slidmønstre der afslører natligt tandskæren, længe før du selv mærker det i kæben.

Røntgenbillederne tages ikke rutinemæssigt ved hvert besøg, men når det er nødvendigt. Samtidig screener vi mundens slimhinder, tunge og mundbund for forandringer; en hurtig, smertefri kontrol, som er en af de undervurderede grunde til at komme regelmæssigt, også når tænderne føles fine.

Fagligt gennemgået af tandlæge Tanveer Anwar
Hele livet

Gode tandvaner i alle aldre

Behovene ændrer sig gennem livet, men princippet er det samme: forebyggelse er billigere end reparation. For børn handler det om at etablere vanen tidligt — børst fra den første tand, gør tandbørstningen til en fast og hyggelig rutine, og lad barnet vænne sig til tandlægestolen ved rolige besøg, længe før der eventuelt bliver noget at behandle.

For voksne er de klassiske fælder travlhed og "det går nok": sprungne eftersyn, glemte mellemrum og stigende kaffe- og sukkerforbrug. En fast aftalerytme og en professionel tandrensning med jævne mellemrum holder både tænder og motivation ved lige.

Et lille, praktisk råd: medbring en opdateret liste over din medicin til eftersynet. Mange præparater påvirker mundhulen — fra mundtørhed til tandkødsforandringer — og jo bedre vi kender billedet, jo mere præcist kan vi forebygge.

Intervallet mellem dine besøg er i øvrigt ikke tilfældigt. I Danmark inddeles patienter efter behov — fra dem med sunde, stabile forhold, der fint kan gå længere mellem eftersyn, til dem med aktiv sygdom, der ses tæt. Din indplacering justeres løbende: bliver din mund mere stabil, strækkes intervallet; opstår der nye risici, sætter vi ind hyppigere. Du betaler med andre ord ikke for flere besøg end din mund har brug for.

Med alderen kommer nye opmærksomhedspunkter: mange lægemidler giver mundtørhed, som øger risikoen for caries markant — især på tandhalsene, hvor tandkødet har trukket sig. Får du ny medicin, og oplever du tør mund, så nævn det ved næste besøg. Med tilpasset fluorbehandling, gode hjælpemidler og lidt hyppigere kontroller kan sunde egne tænder i dag følge de fleste hele livet.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Alt du vil vide om det regelmæssige tandbesøg.

For de fleste anbefaler vi en undersøgelse hvert år — for nogle hvert halve år. Det afhænger af din mundhygiejne, risikoprofil og om du har haft mange problemer tidligere. Vi vurderer det individuelt og anbefaler den interval der passer dig bedst.
Vi anbefaler at børn kommer til tandlægen første gang, når de første tænder begynder at bryde frem — typisk fra 1–2 årsalderen. Det handler om at vænne barnet til tandlægen i trygge rammer og starte forebyggelsen tidligt.
Prisen afhænger af undersøgelsens omfang og om der er behov for røntgen. Ring til os på 32 55 88 10 for en præcis pris. Du får desuden altid et klart prisoverslag, inden en eventuel behandling går i gang, så du kender udgiften på forhånd.
De fleste oplever rensningen som helt smertefri. Har du meget tandsten eller betændt tandkød, kan der være en let ømhed undervejs. Vi arbejder altid i dit tempo og stopper gerne, hvis du har brug for en pause.
Book tid

Klar til et
sundere smil?

Book dit næste tandeftersyn online eller ring til os — vi har tid til dig.