Hvordan laves kronen?
Tanden slibes til, så den passer til at få en krone på. Dernæst tages et aftryk af tanden der sendes til et dentallaboratorium. Der fremstilles en midlertidig krone som sættes på tanden. Kronen fremstilles af tandteknikeren på laboratorium og sendes tilbage til tandlægen når det er klar til at blive cementeret (limet fast) på tanden.
Hvorfor kan en tandkrone være nødvendig?
En tand som er svækket pga. af et tidligere hul, slitage pga. tandskæren eller fordi tanden er rodbehandlet – er det nødvendigt at sætte en krone på tanden. Dette er en af de mest holdbare og visuelt flotteste løsninger, du kan vælge hvis dine tænder har været udsat for et uheld eller kræver en omfattende behandling.
Kronen er en omsluttende tandrestaurering, som fungerer som en slags hætte, der beskytter den svækkede tand. Kronen er med til at give tanden en væsentlig længere holdbarhed og levetid. Kronen fremstilles i forskellige materialer, såsom guldlegering, porcelæn eller en kombination af disse. Kronerne kan laves æstetisk flotte så de ligner dine egne naturlige tænder.
Kronerne fremstilles af en tandtekniker på et laboratorium af kvalitetsmaterialer der har en udtalt styrke. Derfor kan kronerne modstå de store kræfter de bliver udsat for i mundhulen når der tygges.
Hvornår er det nødvendigt at få en krone på en tand?
- Når din tand er så destrueret at den ikke længere kan repareres med en almindelig plastfyldning er det nødvendigt at fremstille en krone. Det kan være tænder med store sølvfyldninger, hvor den naturlige del af tanden udgør en mindre del af tanden end selve sølvfyldningen.
- Vi ser tit og ofte at sølvfyldninger bevirker i revner i tænderne og i nogle tilfælde fraktur af tanden – fordi sølvfyldninger pga. sine fysiske og kemiske egenskaber udvider, hvorved der opstår revner og sprækker i tænderne. Disse revner kan føre til fraktur af tanden el. til betændelse i tandnerven hvis revnen løber ind i nerven, og baner vej for bakterier ind til tandnerven.
- Tænder som er rodbehandlet bliver sprøde, da de svækkes inde fra pga. rodbehandlingen. Hvis tænderne ikke krones, kan tænderne knække og i værste tilfælde kan man være nødt til at trække tanden ud, hvis de knækker ved roden. Vi anbefaler derfor altid efter endt rodbehandling at en tand krones efter ½ års observationsperiode.